DELTA ECM

OCR

Scanning

AnyDoc

ECM

Workflows

Fakturascanning

Serviceydelser

Referencer

Webshop

ECM Akademiet

Om DELTA ECM

Kontakt og info

Datafangst og Capture

Besøg vores nye site om OCR her:

OCRsoftware.dk
Ocrsoftware.dk

 
 
Datafangst - Capture i Enterprise Content Management (ECM)
 
Capture - Datafangst

Denne kategori indeholder komponenter og funktionaliteter til at generere, scanne, fange (datafangst), forberede og bearbejde data. Disse komponenter kaldes også for Input-komponenter. 

Creation / Authoring – Skabelsen

Denne del er delt op i to.

1.    Menneskeskabte dokumenter og informationer

2.    Dokumenter og informationer skabt af applikationer

Menneskeskabte dokumenter kan f.eks. være alle slags dokumenter på kontoret, dokumenter fra Microsoft Office Pakken (Word Excel, PowerPoints osv.), PDF-dokumenter, formularer, multimedia og mikrofilm.

Applikationsskabte dokumenter og informationer kan f.eks. komme fra forretnings- og ERP systemer, E-fakturaer, EDI, finansapplikationer og XML.

Teknologierne

Forskellige teknologier bruges til genkendelse eller tolkning af indscannede dokumenter. Det er disse teknologier der typisk hentydes til når man taler om datafangst.

Genkendelse

§                OCR (Optical Character Recognition)
Teknik til at omdanne informationer på et indscannet dokument til klar tekst.

§                HCR (Handprint Character Recognition)
Læsning af håndskrift på indscannde dokumenter.

§                ICR (Intelligent Character Recognition)
En videreudvikling og en kombination af OCR og HCR.

§                OMR (Optical Mark Recognition)
Læser markeringer på et indscannet dokument. F.eks. en indscannet formular eller et spørgeskema.

Hos DELTA ECM er vi specialister i datafangst og OCR-teknologier. Vi kan rådgive om alt fra fangst af data på små kontaktformularer til store komplekse spørgeskemaer, samt fuldtekst-indeksering af ocr-fortolkede dokumenter på en indekseringsserver. Ring nu på +45 70 22 42 20 eller skriv på info@deltaecm.dk

Document Imaging

Selve indscanningsprocessen og visning af det indscanede. Dvs. det der sker når dokumenter leveres til en scanner og de konverteres til elektroniske dokumenter. Kan også være konvertering af Mikrofilm. Under og efter indscanningen kan der gøres brug af teknikker så som ”despeckle”, ”enhancement” og ”deskew” til at forbedre kvaliteten af dokumenterne.

Ingen datafangst uden en scanner - Læs om scanning og valg af scannere her

Forms

Der tales normalt om to slags formularer. Papirudgaver og elektroniske.

§                Forms Processing
Programmers evner til at modtage indscannede formularer og til et udtrække data fra f.eks. afkrydsningsfelter og tekstkasser.

§                E-Forms / Web Forms
Formularer der helt og holdent er designet, håndteret og bearbejdet i et elektronisk miljø. F.eks. formularer der er skabt for at afløse en lignende papirudgaver eller en formular på en hjemmeside.

Aggregation

Kombinering af forskellige data input fra forskellige systemer. Idéen er, at samle data fra forskellige kilder, således at de kan gives videre til dokumenthåndtering på en ensartet måde.

COLD/ERM (Computer Output to Laser Disk/Enterprise Report Management)

Gemmer og indekserer automatisk output fra andre forretningsapplikationer. Når data er blevet COLD-processeret og gemt i EDH-systemet, kan de generede rapporter og dokumenter søges frem, vises, printes, faxes alle blive gjort tilgængelige på f.eks. Internettet. Bruges f.eks. i forbindelse med kontoudtog og Internet betalingssystemer.

Indeksering, Input Design og Kategorisering

I forbindelse med input af data hører der stort set altid en eller anden form for indeksering til. Dvs. de ”fangede” dokumenter eller informationer skal beskrives med nøgleord, keywords. Også kaldet for metadata. Metadata er kort fortalt data om data.

Indeksering

Der findes to typer af indeksering. En manuel og en automatisk.

Manuel indeksering foregår ved, at man manuelt indtaster metadata, også kaldet nøgleord, til f.eks. et indscannet dokument.

Har man f.eks. indscannet en ansættelsesaftale er det oplagt at lagre denne i sit EDH-system, med informationer om personen som kontrakten er indgået med, kontraktens omfang, løbetid osv. Dvs. sigende beskrivelser af dokumentet. Disse beskrivelser skal gøre det nemt at finde dokumentet igen. Nøgleord til en ansættelsesaftale kunne være CPR-nummer, fornavn, efternavn, dato for indgåelse / ikrafttræden, stilling tilbudt, startløn osv.

Man fristes nemt til at ville have mange nøgleord til sine dokumenter. Men det gælder om at finde et passende antal og en god balance mellem nøgleord der er ”nice-to-have” og ”need-to-have”. Ikke fordi et EDH-system ikke kan håndtere mange nøgleord (kan det ikke det, skal du nok kigge efter et andet system), men fordi at der altid er nogen der skal sørge for at de bliver tastet ind. Så er et nøgleord vigtigt, er det også vigtigt at bruge tid på at taste det ind.

DELTA ECM kan hjælpe med at finde frem til det helt rigtige antal nøgleord. Ring på +45 70 22 42 20 eller skriv til os på info@deltaecm.dk

5
Til toppen

 
Genvej til information om andre ECM-komponenter
5 Capture - Datafangst (Denne side)
5 Manage - Håndtering
5 Store - Lagre
5 Preserve -  Bevare
5 Deliver - Levere
   
5 Tilbage til ECM

Kontakt DELTA ECM for yderligere information om capture-komponenterne og datafangst, på telefon +45 70 22 42 20 eller på info@deltaecm.dk

5 Til toppen


 


DELTA SHOP Banner

OCR | Scanning | AnyDoc | ECM | Workflows | Fakturascanning | Serviceydelser | Kontakt | Juridisk meddelelse
Copyright 2009 DELTA ECM. Alle rettigheder forbeholdes